Tandimplantater
Frederiksberggårdens Tandklinik tilbyder gratis undersøgelse
og rådgivning om implantatbehandling.
Når man mister en, flere eller alle tænder, opstår
der et naturligt ønske om at få disse erstattet med
kunstige tænder.
Forskellige forhold kan dog gøre, at man som ungt menneske,
der har mistet en fortand, ikke ønsker en bro, fordi den
kræver, at man er nødt til at slibe på intakte
nabotænder.
Ældre mennesker, der længe har gået med proteser,
oplever, at det bliver sværere og sværere at styre proteserne.
Det er forståeligt, at man ønsker at få tænder,
som sidder fast, og som man kan bruge til at tygge og tale med.
Implantatbehandling kan her tilbyde muligheder for hjælp,
hvor man ønsker fastsiddende erstatninger. Implantaterne
er fast forankrede i kæbebenet, præcist som roden i
de naturlige tænder.
Bestil tid til forundersøgelse 33 24 44 45. Du skal
kun betale for de obligatoriske røntgenbilleder, der skal
tages. Undersøgelsen og rådgivninger er gratis.
Der foretages en grundig forundersøgelse med røntgen-billeder.
Her vurderer vi, om der er knogle nok at sætte implantaterne
i. Knoglen skal altid have en vis bredde og en vis højde
for at kunne tage imod implantater. Hvis der er for lidt knogle,
har vi mulighed for at udbygge den enten med din egen knogle eller
kunstig knogle.
|
|
Før – de manglende
tænder
Efter – med implantater
Jydske Vestkysten/Tore Bønke Jeppesen
22.09.2004:
Ældre vil have gode tænder
Den tid er ovre, hvor ældre blot accepterer protesen som en
naturlig del af alderdommen.
En undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at de ældre
hellere vil beholde tænderne end sexlivet, hørelsen
på det ene øre eller alle ti tæer.
Derudover viser en opgørelse fra Dansk Tandlægeforening,
at markant flere ældre går til tandlægen i dag
sammenlignet med for 15 år siden.
|