Hovedpine kan forebygges
Hovedpine og for den slags skyld også visse former
for migræne skyldes tit problemer med tænderne
eller et forkert bid.
Hovedpine og migræne kan i mange tilfælde sættes
i forbindelse med overbelastning af kæbemusklerne og forebygges
med en bideskinne.
En bideskinne kan også afhjælpe et dårligt
sammenbid og beskytte tænder mod nedslidning samt
i visse tilfæde nedsæte syptomerne ved tinitus.
Baggrunde for hovedpine
Vores tænder slides helt naturligt gennem livet ved almindelig
tygning. Men 40 pct. af befolkningen udsætter deres tænder
for et ekstraordinært tandpres da de også skærer
tænder.
Klinisk kaldes det for bruxisme, som fælles betegner den
situation når tænder, kæber m.v. udsættes
for mere belastning end de kan tåle.
En travl hverdag stresser mange så meget, at det fører
til ekstra tandpres. Det kan man være bevidst om, hvorimod
de færreste selv oplever, at denne stress tit og ofte udmøntes
i en voldsom tænderskæren under nattesøvnen.
Især hvis man oplever hovedpine om morgenen er
der god grund til at få sine tænder og sit sammenbid
kontrolleret på Frederiksberggårdens Tandklinik.
Symptomer
Har du nogle af nedenstående symptomer, bør du lade
Frederiksberggårdens Tandklinik undersøge dine tænder
med henblik på om en bideskinne kan afhjælpe dit problem
- Hovedpine når du vågner om morgenen
- Tænderskæren
- Knæklyde fra kæberne
- Følsomme tænder eller isninger
i tænderne
- Slid på tænderne
- Ømme kæbemuskler eller ømme
tænder om morgenen
- Spændinger i skuldre og nakke
- Uhensigtsmæssige sammenbidninger såvel
dag som nat
Hvad er en bideskinne?
Der findes to former for bideskinner, den traditionelle bideskinne,
der er formet som en hestesko, så den passer til tænderne
i overmunden, og NTI bideskinnen som
er en lille nem bideskinne, som udelukkende sidder på fortænderne
i overmunden.
Bideskinnen fremstilles i klart, hårdt plast og poleres
glat, så den ikke irriterer læber, kinder eller tunge.
Bideskinnen bliver individuelt tilpasset dine tænder og
dit sammenbid.
Anvendelse af bideskinne
Din bideskinne, bør altid opbevares i den æske,
der udleveres til den, når den ikke anvendes i munden.
Det er klart at en bideskinne der ikke anvendes, eller ikke anvendes
korrekt efter de anvisninger du har fået af Frederiksberggårdens
Tandklinik, jo heller ikke får den ønskede effekt.
Oftest anvendes bideskinnen om natten mens man sover, men i enkelte
tilfælde er sammenbiddet så forandret, at den også
må anvendes i dagtimerne.
Både før og efter bideskinnen anvendes bør
tænderne børstes grundigt for at undgå huller
i tænderne. Tandbørstningen bør være
ekstraordinær grundig inden bideskinnen sættes ind
i munden, da tungen ikke kan fjerne fjerne belægninger og
madrester fra tænderne på grund af skinnen.
Din bideskinne skal regelmæssigt kontrolleres og
justeres på Frederiksberggårdens Tandklinik
eftersom dine tænder forandrer stilling.
Det aftales individuelt, hvor mange kontroller du skal komme til,
hvor vi tjekker din bideskinne og ændringer i dit sammenbid.
Renholdelse af bideskinnen
Det er vigtigt, at man holder sin bideskinne helt ren.
Skinnen skal børstes ren hver gang den tages ud af munden.
Anvend ikke tandpasta eller andre lignende midler, da de giver
skade på bideskinnen.
Anvend blot den almindelige håndsæbe, og skyld
grundigt efter i koldt vand. Bideskinner
tåler ikke kogende vand og skrappe rengøringsmidler.
|