Frederiksberggårdens Tandklinik
 

Ny kunde

Prisen for undersøgelser, tandrensning, røntgenbilleder m.v. er den samme overalt i Danmark. Den er nemlig fastlagt af sygesikringen og ikke af tandlægen eller klinikken. Derfor er der stort set kun kvaliteten og servicen til forskel om du vælger den ene klinik frem for den anden.

Når du kommer ind på Frederiksberggårdens Tandklinik vil du blive modtaget af vores receptionister, som udleverer et spørgeskema.

Skemaet er meget vigtigt arbejdsgrundlag for det behandlingsteam, der skal hjælpe dig. Informationerne, som du giver, sikrer nemlig, at vi får de bedste forudsætninger for at leve op til dine krav og forventninger.

Mens du udfylder skemaet, kan du slappe af i vores venteområde, hvor du finder kaffe, te og vand. Der er desuden et udvalg af magasiner og nogle af dagens aviser.

Tandlægen vil derefter, sammen med sit team, foretage en grundig undersøgelse af dig og tage nogle røntgenbilleder af dine tænder. Når denne del er færdig vil en tandplejer undersøge dig og foretage en tandrensning.

Du vil få tilbudt en ny tid til et behandlingsmøde, hvis det viser sig at du har et behandlingsbehov. I den mellemliggende tid behandler tandlægen de data, vi i fællesskab har indsamlet.

Behandlingssamtalen er selvfølgelig gratis og indgår i vores kvalitetsmål for den almindelige kunde service vi yder.

 

Anemoner

Vores nye kunder fortæller ofte, at de hos os føler sig trygge, og at de ikke tidligere har oplevet, at tandbehandling kan foregå i en så varm og afslappet atmosfære.